Forside
Foredrag – 25 emner
Slip din fortæller løs – kursus
Skriv dit liv – kursus
Konferencier og ordstyrer
Lindsø i radioen – lyt
Lindsø på skrift - læs
Lindsøs citatbank
Lindsø on tour
Sagt om Erik Lindsø
Presse
C.V.
Kontakt


Ved at leve livet erfares det,
men ved at elske livet forklares det.
Erik Lindsøs nye bog handler om livsmod og livsglædens nødvendighed. Livsmod kommer af det, man løbende får sat ind på sin glædeskonto.
Bogen er udkommet på Kristeligt Dagblads Forlag.
230 sider. 249 kr. Læs bogens forord her.
Bogen er fra ende til anden en lovprisning af det liv, vi deler med hinanden. Man har svært ved at sidde og glo ud i luften, når man har læst den: Se nu at komme i gang med at leve!
Arne Ørtved i Dansk Kirketidende
Ethvert spørgsmål, jeg stiller, besvarer han med et citat. Han citerer frit Marquez, Grundtvig, Kierkegaard, Johannes V. Jensen, Søren Ulrik Thomsen m.fl. Faktisk kan den mand flere digte og sange udenad end de fleste. Og for ham er de helt nødvendige, når man vil forstå det elskværdige ved livet.
Helle Solvang i Vita, Danmarks Radio P1
Lindsø er forfriskende utidssvarende i sin insisteren på poesien og sangen som bærende elementer på vejen til en større livsglæde … Man bliver rørt af fortællinger om børns møde med døden og måden at omgås den på. Og man ler med på Storm P's skæve hverdagsbetragtninger, der åbenbarer poesien i det ordinære
Andreas Harbsmeier i Kristeligt Dagblad
Erik Lindsø er en glad mand. Og han er en belæst mand … frejdigt lader han Storm P.'s fluer baske rundt mellem Grundtvigs bragesnak, Henrik Ibsens ideale krav til mennesket, H.C. Andersens flygtige lykke og Dostojevskijs bindstærke romaner.
Niels Houkjær i Berlingske Tidende
En livsbekræftende og velfortalt visdomsbog … til at blive i godt humør og klog på livet af.
Bent Birk Kristensen i Bibliotekernes lektørudtalelse. |

Velkommen.
”Du skal gavne og fornøje, hav dig stedse det for øje”.
(Johan Herman Wessel).
”Fordi Danmark bliver fattigere, behøver vi ikke blive dummere”. (Frederik 6.)
Det er mottoer, som passende indrammer mine foredrag og fortællinger. Med udtræk fra litteratur, filosofi og hverdagsliv sætter jeg tilværelsen under lup. Jeg er kendt for mine fortælleevner, og jeg har finpudset det folkelige foredrag, så det med den muntre alvor giver bud på tolkningen af tilværelsen og meningen med livet.
Mine foredrag er pakket ind i gode historier og snøret til med humorens bid. Jeg tager fra de muntre og giver til de skuffede.
Mine fagområder er religion, filosofi, litteratur og journalistik. Jeg er uddannet lærer og har læst religionsvidenskab på Århus Universitet.
Jeg arbejder som kulturjournalist og er redaktør af tidsskriftet "Grænsen – magasin for mindretal, sprog og kultur ". Jeg har været programmedarbejder i Danmarks Radio med speciale i gode historier fra kunst, kultur og hverdagsliv. I fire år var jeg vært på P2's kulturprogram "Lindsø". Forinden var jeg højskoleforstander på Rønshoved Højskole, redaktør af Højskolebladet og informationschef i Folkehøjskolernes Forening.
Folkeakademiet er navnet på mit énmandsfirma. Med det ”akademiske” stræbes mod indsigt og fordybelse. Med det ”folkelige” tales der imod elitær bedreviden.
|