Fri skole - fri til hvad?
Et dansk frihedsideal.

Et foredrag om de frie skoler i Danmark – tradition og fornyelse.
”Det gælder om, vi hjælpes til
at se med egne øjne,
og ret forstå, hvad tiden vi
lmen ikke tro dens løgne”.
(C. Hostrup, 1892. Nr. 183 i Højskolesangbogen)
Friheden bærer ansvaret i sig: Vi skal følge med tiden, uden at flyde med strømmen. Derfor er en fri skole en forpligtelse på værdier, som man vil kæmpe for – uanset tidsånden. Derfor siger vi også, at ”vi holder skole”. Vi holder om, holder ud, holder ved, holder fast, holder af – vores skole. ”Vi” er bagland, skolekreds, bestyrelse og ansatte. Skolekredsen slår kreds om skolen, og en skole er ikke stærkere end det svageste led i kredsen.Vi tror i dag, at børn skal lære det hele i skolen. Men de skal også lære ”noget andet” – som danner dem og gør dem til borg-ere. Det ”andet” er de frie skolers unikke mulighed og største forplig-telse. Specielt i en tid, hvor dette ”andet” ikke indskrives i under-visningsplaner og ikke udløser taxameter og puljemidler.
Den grundtvigske tradition rummer en modstrøm i sig. Her indtager læreren en betydningsfuld rolle, fordi den frie lærer i sig rummer den muntre alvor og viljen til mening – hvorfor læreren i særlig grad skal værdsættes, belønnes og plejes. En fri skole skal være til både gavn og fornøjelse. Som Grundtvig siger det: ”Det er undervisningens opgave på en værdig måde at more det danske folk. De vrantne skolemestre må aldeles forsvinde og erstattes af muntre fætre, der lade som de logre med halen, men i grunden er meget alvorlige”.

• JEG BÆRER MED SMIL MIT SMIL
Humor som livets alvor

• LIVSGLÆDENS NØDVENDIGHED
Glæden kræver opsøgende virksomhed

• SMILET ER DEN KORSTESTE AFSTAND
En opsang til de langtidsskuffede

• LIVET ER I DET MINDSTE EN HISTORIE VÆRD
Kunsten at fortælle livet

• DE SIDSTE VIDNER
Krig og kærlighed. Beretninger fra Østfronten

• SKRIV DIT LIV
Kursus i erindringsskrivning
.
• SKYND DIG LANGSOMT
Selv med 12 ure i huset har vi ikke tid nok

• MEDIERNE OG DEN HALVE SANDHED
Mediernes tilværelsesforståelse

• QVORTRUP-SYNDROMET I DANSK PRESSE
Fra politikerlede til medielede

• EN FREMMED KOMMER TIL BYEN
Kunsten at leve i en flerkulturel brydningstid. En historie om kulturmødet

• DANSKHEDEN – HIST HVOR VEJEN SLÅR EN BUGT
Danskheden tilbage på midtbanen

• HØJSKOLESANGBOGEN – FORTÆLLING OG SANG
”… det er lettest at holde et folk i skak, som slet ingen sange har”

• HELT EVENTYRLIGT
H.C. Andersens eventyr oplivet i fortællingen

• I GRUNDTVIGS FÆDRELAND
Det historisk-poetiske som verdensanskuelse

• ”HWA NØTT ER ET TE?” NYTTEN VED UNYTTIG VIDEN
Folkeoplysningens kerneværdier

• DE LEVENDES LAND
En poetisk-musikalsk fortælling om Grundtvig

• TIL FÆLLES BEDSTE. GRUNDTVIG ANNO 2009
Grundtvigs liv og digtning i ny belysning

• LUKKET PÅ GRUND AF OMBYGNING
At overleve med en teenager i huset. Portræt af en ungdomskultur

• DEN SAMPLEDE GENERATION
Hvad har de gang i - generation friværdi og generation happy?

• I SKOLEN SAGDE DE, VI IKKE BLEV TIL NOGET SÆRLIGT. MEN VI SNØD DEM
Uden originaler intet originalt. Historier fra reservatet for frugtbare galninge

• HELLERE HEARTHUNTET END HEADHUNTET. HVAD ER LIVSKVALITET?
Om at være den, man er, der hvor man er

• PÅ SPORET AF EN FLYGTNING
En historie om Aksel Sandemoses liv og digtning

• DET FLIMRER FOR MIT LIVSSYN. BENNY ANDERSENS LYRIK
En generøs verdensborger i Danmark

• LIVET ER SVÆRT, MEN MATEMATIK ER SVÆRERE
Om Storm P. og fluernes livssyn

• HJEMSTAVNSLITTERATURENS COMEBACK
En tilbagevenden til åstedet

• VELKOMMEN TIL NYBAGT BRØD – OG EN GOD HISTORIE
Om Jan Kjærstads fortælleunivers

• SÅ SELV EN STEN KAN BLOMSTRE
Om at læse moderne dansk lyrik